Greeniebowl med brandælde

Har du smagt en brandælde-Smoothie før? Det havde jeg ikke, men faktisk er det ikke helt dumt, og så er brandælde ovenikøbet super sundt – og gratis 😉

For mig har brandælder altid været forbundet med noget mindre behageligt. Jer mindes engang jeg som lille pige faldt ned i en helt masse brandælder. Min krop var fyldt op med de små hvide prikker man får, når man brænder sig – og jeg græd og græd ?! Ingen vidste åbenbart at hvis man brænder sig på en brandælde, så hjælper saften på brandælde mod svigen.

Brandælder kan dog andet end at give dårlige barndoms minder. Fakisk er det en gammel lægeurt. Den er blevet brugt mod en række forskellige lidelser blandt andet til behandling af gigt og ødemer, mod forstørret prostata og til at stimulere mælkeproduktionen hos ammende kvinder.

Brandælde har et højt indhold af calcium, jern,   Kalk, fosfor og vitamin A og C. Derudover skulle brandælde have en anti inflammatorisk effekt på kroppe, hvilket også er grunden til at den er blevet brugt mod gigt.

Så ligesom med skvalderkålen – spis den i stedet for at smid den ud næste gang du støder på det i din have 🙂

Den her Smoothiebowl var ret god og mættede faktisk ganske godt. Det skal siges at min appetit er ganske stor om morgenen… så er du småt spisende om morgenen, så lav portionen minde.

Ingredienser 1 skål:

  • En håndfuld af små friske brandældeskud
  • 1 frossen banan
  • 1 dl vaniljeskyr
  • 1 håndfuld frossen grønkål
  • en lille håndfuld frossen mango
  • 2 cm ingefær
  • 1/4 citron

Det hele blendes.

Click Here to Leave a Comment Below

Leave a Reply: